GENEREL INFORMATION

Hjemmesiden rostrup-by.dk

Rostrup-by.dk er den lokale portal for Rostrup og omegn - folkene bag er udelukkende frivillige.


Hjemmesiden var oprindeligt et projekt under "Den Digitale Landsby" i det daværende Nordjyllands Amt.

Sitet gik i luften første gang i 2001 og var bygget på et af de førende CMS (Content Management System) systemer - Tangora Software.
Sitet blev udbygget af flere omgange og en overgang delte vi endda platform med Astrup By's hjemmeside.


Meget vand er løbet i åen siden da. Pga. af økonomi har vi måttet nedgradere CMS systemet ad flere omgange og har her i løbet af december 2011 lagt det over på en ny og noget billigere platform, således vi alle kan nyde godt af stadig væk at have en fælles hjemmeside for Rostrup By & Omegn :-)


Rent funktionsmæssig er der i den ny løsning flere nye funktioner, bl.a. Foto-Blog med kommentarfunktion (Interesserede kan uploade deres fotos med lokal relevans), Kalender funktion til lokale aktiviteter, Nyhedsfunktion til lokalt aktuelt, samt visning af seneste nyt fra Nordjyskes lokale RSS feeder samt mulighed for at give redaktører individuel adgang.


Håber I alle vil tage godt imod den nye hjemmeside, bruge den, kommentere på den og hjælpe til, at vi også har vores helt egen hjemmeside i Rostrup & Omegn i mange år fremover!!